Skip to content

Virksomheden i bevægelse

Film og video

Film og video som led i markedsføring er bestemt ikke noget nyt. Allerede mens TV endnu var en eksperimentel teknologi blev mulighederne for at reklamere ad denne vej forudsagt, og også i biografer har reklamer været en del af oplevelsen fra den spæde start. Det er ikke underligt – de levende billeder har markante fordele; de kan levere store mængder information uden at stille særlige krav til seerne, de kan omfatte både billeder, lyd og animationer, og det er muligt at kombinere oplysning med underholdning i højere grad end noget andet medie.

I dag har den digitale verden udviklet sig så meget, at levende billeder også dér spiller en stadig større rolle. Selv mobiltelefoner kan levere video i høj kvalitet, og videoklip kan efterhånden integreres på alle de digitale kanaler der findes. På samme måde som en virksomhed er bagud på point hvis den ikke har en visuel identitet, eller ikke er til stede på nettet eller de sociale medier, bør man i dag også tage stilling til – og budgettere med – brugen af video i sin virksomhed.

Levende billeder i forretningen
Levende billeder i forretningen
Levende billeder i forretningen

Reklame-spot

TV-reklamer er stadig det mange tænker på, når man taler om video i markedsføring. Der er imidlertid mange måder at udføre marketing via levende billeder. Den klassiske reklame er dyr, og er typisk skabt til at have en forholdsvis lang levetid, og er derfor mest noget for virksomheder med betragtelige markedsføringsbudgetter og lange tidshorisonter.

I dag er det imidlertid også muligt at levere reklame-video på helt andre vilkår – både med hensyn til formål, produktionshorisont og budget. Derfor er det tilgængeligt også for mindre virksomheder at få produceret reklame-spots, og produktionen kan ske hurtigere, helt ned til næsten spontane aktiviteter eller i kampagner med kort løbetid.

Explainer-video

Et felt hvor video vinder hurtigt frem er dér hvor der skal afleveres information, som er lidt mere kompleks. Et simpelt budskab kan måske nok afleveres på en plakat i forbifarten – men skal dit produkt beriges, din ydelse beskrives eller dit salg understøttes med lidt mere forklaring, så bliver tekst hurtigt enten utilstrækkelig, eller lang og trættende. Dér kan en gennemtænkt forklarings-video, eller “explainer”, løse opgaven.

Det kan også handle om at styrke onboarding af kunder efter en handel, om at levere service og support, eller om at levere tillægsbudskaber, der tilfører værdi til produkt, brand eller relation.

Profil-video

På samme måde som reklame-spots har video-profilering også udviklet sig, fra noget kun meget store brands kunne gøre til en mulighed, der er tilgængelige for virksomheder i alle størrelser. Video der understøtter virksomhedens profil kan gøre sig gældende i mange sammenhænge, fra hjemmeside og sociale medier til skærme og projektorer i domicilen eller på messer.

Levende billeder i forretningen
Levende billeder i forretningen
Levende billeder i forretningen

Klassiske medier

De velkendte reklameblokke på TV og i biograferne eksisterer stadig, og bør anvendes hvor det er relevant. Man bør her også være opmærsom på, at mere traditionelle medier som for eksempel aviser i dag har en online-komponent, som for mange omfatter video i forskellige former – måske er der også muligheder dér, som er relevante at benytte sig af.

Digitale kanaler

De sociale platforme udgør den nye tids medier, og mulighederne for at bruge video dér er eksploderet over de seneste få år. Ad disse kanaler er det ofte muligt at nå sit specifikke publikum med betydelig præcision, både via organisk og betalt eksponering. Heller ikke videoplatformen Youtube bør glemmes i denne sammenhæng, da den også kan spille en rolle i den kommercielle brug af video.

På hjemmesiden

På virksomhedens hjemmeside kan videoklip varetage en lang række funktioner – fra at byde øjnene på bevægelse og variation i form af levende baggrunde, over virksomhedsprofilering og uddybning af kernebudskaber, til onboarding og service. Og så kan videoer, skabt til andre kanaler, ofte også have en rolle at spille på hjemmesiden også, om det så er i nyhedsarkivet, på bloggen eller endda i en webshop.

Levende billeder i forretningen
Levende billeder i forretningen
Levende billeder i forretningen

Virksomheden i levende billeder

Det kommercielle kerneteam, som du kan få adgang til hos theView, omfatter mennesker med en omfattende erfaring inden for planlægning og produktion af levende billeder til enhver brug og sammenhæng. Vi hjælper dig med at fastlægge de kommercielle mål, en videoproduktion skal lede frem imod, og med at udforme og producere den så det passer til dit budget – og som altid har vi selvfølgelig fokus på, at det hele spiller sammen med virksomhedens overordnede strategi og identitet.

Levende billeder i forretningen

En specialdivision med erfaring

Se mere om den division af vores medieproduktion, der skaber, udvikler og distribuerer kulturelle produkter, i Danmark såvel som internationalt.

Oversigt

Produkter & Serviceydelser

Se hvilke leverancer der er tilgængelige fra theView. 

Levende billeder i forretningen