Overvej disse 5 ting når du søger funding til din virksomhed
Herunder har vi skitseret nogle overvejelser, som vi benytter i de fundingprocesser, vi er involveret i.
Hvor lang tid tager det at finde funding?
Funding er salg, men i forhold til andet salg har du kun et begrænset antal varer på hylden, og du kan ikke bestille flere hjem. Du har kun 100% at sælge ud af, og de 100% skal også deles med andre; herunder dig selv.
Hvis du kan give dig selv ordentlig tid, øger du dine chancer for at nå frem til den bedst aftale. Hav derfor som udgangspunkt, at det tager tid at finde funding.
Desværre får vi nogle gange henvendelser fra projekter, som faktisk har potentiale, men som er 14 dage fra at løbe tør for penge. På det tidspunkt er for sent at finde funding på den rigtige og bedste måde, og måske er det ikke muligt at finde nogen overhovedet.
Hvornår er det bedste tidspunkt at søge funding?
Din virksomhed har en værdi; også kaldet valuation. Den værdi er ikke linært stigende, hvilket mange ellers tror. Valuationen vil tage nogle ret markante spring, efterhånden som du når dine milepæle.
Med andre ord vil det bedste tidspunkt at sælge ud på være: ”Dit sidste værdi spring inden du løber tør for penge”.
Vi har flere gange rådgivet omkring behovet for funding, og at det i nogle tilfælde kan betale sig at vente med at sælge ud. Det kan dog altid godt betale sig at gå i gang med planlægningen af, hvornår man ønsker at starte salget.
Hvor meget skal du gå efter?
Teorien dikterer, at du vil få mest for dine procenter, hvis du sælger lige efter hvert værdispring, og at du samtidig kun lige sælger nok til at komme hen til næste spring. I praksis vil det løbende blive en afvejning mellem at bruge tid på funding og på at drive din virksomhed frem.
Mange, vi møder, tror de skal finde penge til flere år. Vores råd er derfor ofte at gå efter mindre beløb til en kortere periode. Dermed vil de få mere for deres procenter i det lange løb, og investoreren vil påtage sig en mindre risiko.
Hvem skal du sælge til?
Hvis du lægger en solid plan for din funding, øger du dine odds for ikke at lave et paniksalg, og det giver dig rum til at være kritisk i forhold til, hvem du sælger til.
Husk at private investorere også er mennesker. De har ikke nødvendigvis de rigtige svar, og de fleste af dem har heller ikke ubegrænsede midler. Vi har set konstallationer, hvor en investor ikke kan forblive objektiv pga. den personlige risiko, og det sætter altid projektet yderligere under pres.
Hvad sælger du egentlig?
Når du kommer til at stå over for én eller flere investorer, så husk at det lige så meget er dig som dit projekt,- du sælger.
Forbered dig, tag pænt tøj på, brug tid og evt. penge på at få lavet en overbevisende og veltænkt præsentation – det er tid og penge godt givet ud. ”Seeing is believing”, og det vigtigt ikke at undervurdere betydningen af disse elementer; om end det naturligvis helt grundlæggende er din idé, du forsøger at sælge, så er det værd altid at huske på, at måden du forsøger at sælge den OG dig selv, kan være helt afgørende og en genvej til at trænge igennem hos den rigtige investor.
Går du med tanker om funding til dit projekt? theView rådgiver og hjælper virksomheder med at finde den fornødne kapital til at tage projekter til det næste niveau. Du er altid velkommen til at kontakte os for at høre mere om, hvordan vi kan hjælpe dig og dit projekt.
Learn more about
our Ventures services
READ MORE
See all
topics
GET IN CONTACT