Skip to content

Digitalt ansvar

Persondatapolitik

theView behandler personoplysninger om brugere af vores hjemmeside, ansatte i theView-koncernen (alle selskaber ejet af theView) og vores kunder. Vi værner om disse oplysninger og følger som minimum altid gældende lovgivning for at beskytte dem.

I alle tilfælde er det vores mål at opretholde et højt niveau for beskyttelse af personoplysninger.

Persondatapolitikken her på hjemmesiden vil altid repræsentere theViews seneste, opdaterede politik for behandling af personlige oplysninger.

Sådan beskytter vi person-oplysninger

theView behandler personoplysninger lovligt, rimeligt og på en gennemsigtig måde. Vi har derfor truffet passende tekniske og organisatoriske foranstaltninger, så personoplysninger altid er beskyttet mod fx tab, manipulering og uautoriseret adgang. Vi tilpasser løbende vores sikkerhed, så den stemmer overens med den teknologiske udvikling. 

Hvilke personoplysninger behandler vi?

theView behandler kun personoplysninger, når vi har hjemmel til det. Det får vi typisk ved at den registrerede afgiver et skriftligt samtykke til, at theView behandler en række specifikke oplysninger om personen.  theView opbevarer kun personoplysninger så længe det er nødvendigt, og kun for at opfylde de formål, som behandlingen kræver. Vi har klare regler, der sikrer at oplysninger ikke bliver opbevaret længere end nødvendigt.

Hvornår videregiver vi personoplysninger?

theView videregiver aldrig personoplysninger til eksterne aktører (dvs. til tredjepart) uden at den registrerede har givet samtykke hertil, medmindre der er lovmæssigt belæg for det, eller vi bliver pålagt det af en domstol. For at sikre os yderligere mod videregivelse af personoplysninger er alle medarbejdere i theView omfattet af tavshedspligt. Det vil sige, at vi ikke uberettiget videregiver eller udnytter fortrolige oplysninger, der kommer til vores kendskab igennem vores arbejde.

Sikring af tredjeparts databehandling

theView kan benytte databehandlere uden for theView-koncernen. Eksterne databehandlere behandler kun personoplysninger på vegne af theView til de specifikke formål, som oplysningerne oprindeligt er indsamlet til, og kun efter instruks fra theView. Vi har en række sikkerhedskrav til beskyttelse af personoplysninger, som eksterne databehandlere altid som minimum skal opfylde.

Som udgangspunkt overfører theView ikke personoplysninger til lande uden for EU og EØS. Hvis det er nødvendigt for at opfylde en retslig eller kontraktuel forpligtelse over for en kunde, kan det dog finde sted. I sådanne tilfælde indgår theView aftaler om databehandling med disse underleverandører i overensstemmelse med EU/EØS-reglerne for at sikre et højt beskyttelsesniveau. Aftalerne sørger for, at underleverandørernes behandling af personoplysninger sker i henhold til de gældende EU/EØS-regler om databeskyttelse. Vilkårene og betingelserne i aftalerne opfylder altid Europa-Kommissionen og den gældende databeskyttelseslovgivnings krav.

Indsigtsretten og retten til at blive glemt

Du har ret til at få indsigt i, ændret eller slettet de personoplysninger, som vi har registeret og behandler om dig. Ønsker du det, beder vi dig skrive til theView, Vesterbrogade 149, 1620 København V – eller på contact@theViewMail.com. Du kan forvente at høre fra os senest 30 dage efter din forespørgsel er modtaget.

Som svar på din henvendelse vil vi informere dig om hvilke oplysninger vi kan slette med det samme, og hvilke oplysninger vi er forpligtet til at gemme efter lovgivningen. 

Sådan klager du

Ønsker du at klage over den måde, vi behandler oplysninger om dig på, skal du skrive til den klageansvarlige i theView, Jakob Krarup, på ovenstående postadresse eller contact@theViewMail.com.

Hvis din henvendelse ikke imødekommes, kan du skrive til Datatilsynet, Borgergade 28, 5. sal, DK-1300 København K.